Attraktioner

På denne side har vi samlet en række af de oplevelser og attraktioner, som du finder i området omkring Søften.

Nørreriis Voldsted og Niels Ebbesens Eg

I Nørreris Skov 2 km sydvest for Søften finder man resterne af Nørreriis Voldsted og Niels Ebbesens Eg. Den nemmeste adgang er fra den lille parkeringsplads ved Riisvej og så følge stien mod vest langs skovkanten ca. 750 meter.

Niels Ebbesens Eg væltede i en storm den 23. juni 1992 – Sankt Hans Aften.

Læs mere om Voldstedet hos Danmarks Kulturarvs Forening

Læs mere i Favrskov Kommunes folder om Voldstedet og egen

Dronning Dagmars Kilde

Kør til Vitten og drej mod syd ad Klapskovvej. Man kommer her til et skilt i vejkanten, der peger over en markvej til skoven. Kilden er ikke altid nem at se fra skovvejen, men ligger tæt på skovkanten.

Læs mere i Favrskov Kommunes folder om Dronning Dagmars Kilde

Danmark Japanske Have

I Trige kun 7 km fra Søften ligger Danmarks Japanske Have. Haven har åben for publikum alle weekender mellem Påske og september. Der er gratis adgang.

Læs mere på Danmarks Japanske Haves hjemmeside

Modelbane Europa

I Hadsten 12 km fra Søften finder du en Nordeuropas største modeljernbaner. Se åbningstider og priser på Modelbane Europas hjemmeside.

Modelparken Danmark

I Egå ligger Modelparken Danmark, hvor børn hver søndag i sommerhalvåret kan køre med minitog. Se åbningstider og priser på Modelparken Danmarks hjemmeside.